tirsdag den 28. juni 2016

28 june 2016


I går gik jeg langt om længe på barsel, en lækker følelse at have. Det eneste jeg skal lave de næste 4 uger er at få sovet en masse, og få gjort de sidste klar til hans ankomst. Hvis han melder sin ankomst til termin, og ikke 2 uger før!
Det har selvfølgelig været med blandede følelser at jeg nu er på barsel, og i går havde sidste dag i vuggestuen.
Aldrig har jeg været så glad for at ha været i praktik et sted, som jeg var i vuggestuen. Jeg har været deroppe i 17 uger, og sidder her og føler jeg blot startede i sidste måned.

Jeg indrømmer at jeg kom derop med næsten ingenting, og jeg kommer derfra med så meget. Selvfølgelig er der forskel på at passe andres børn, og så sit eget, men jeg har været igennem situationer og lært ting som jeg kan bruge til noget.
Jeg kommer så meget til at savne at jeg ikke skal op klokken tidligt, for at komme afsted, men igen er det også super lækkert at jeg nu blot bare skal fokusere på at få gjort vores kravlegård ren, få den malet, komme til IKEA og hente flere kommoder til lejligheden og baby L's værelse - og lidt ekstra til lejligheden.
Få sorteret i det sidste baby tøj, få det sidste vasket - som min mor har hjulpet med og taget halvdelen med hjem for at vaske.
Og så handler det også bare om, at vi skal ha hentet barnevogn og seng hjem - snart er vi 100% klar til at han til enhver tid kan melde sin ankomst. 

Der er i hvert fald mange som venter spændt på ham. Jeg er rigtig spændt på hvordan vi skal indrette baby L's værelse, men jeg vil nu hellere ikke gøre for meget ud af det, da lejlighederne skal laves om - og dette får vi først mere af vide om den 4 juli, som heldigvis også er snart !!
Men glæder mig til at kunne bare sidde og egentlig vente på at han kommer til verdenen, hihi.



søndag den 19. juni 2016

Uge 34 !


Nu vil jeg gerne være ærlig, nu magter jeg snart ikke at være gravid mere. Har jeg egentlig ret til at føle sådan? Min graviditet har været så nem, men nu kan jeg godt mærke at jeg snart ikke gider mere. Kan min kæreste ikke lige snuppe de sidste 6 uger? Haha. 
Jeg ved ikke hvad det er der gør, at jeg ikke magter mere - for jeg elsker min mave, jeg elsker opmærksomheden og de komplimenter man får.
Jeg tror det er følelsen af at han er blevet så stor, og fylder så meget. Og så gør det rigtig ondt når jeg bøjer mig forover, ja, det begynder virkelig at blive besværligt at være gravid. 

I går havde jeg også den mest trælse mavepine øverst i maven. Ikke noget der varede dagen lang, men det kom - det gik, og det kom tilbage. Det gjorde ondt øverst oppe når jeg sad ned, og når jeg bevægede mig eller rejste mig op så flyttede smerten sig til højre side af maven.
Og da det til sidst gjorde så ondt, at jeg ikke kunne bevæge mig, så blev det til at jeg måtte gå i seng. Og nu er der ikke mere - heldigvis for det. 
For selv om jeg ikke magter at være gravid længere, og egentlig bare gerne vil have at han kommer ud, så vil jeg nu helst vente mindst 3 uger til han skal melde sin ankomst. Bare som minimum.  

Jeg synes det er super lækkert at der kun er 6 uger til termin fra i dag af, plus 2 eller minus 2 uger afhængig af hvornår han vil ud.
Jeg glæder mig meget til at komme af med maven, så jeg igen har mit tøj jeg kan hoppe i. Snart er alle mine trøjer for korte, selv mine graviditetstrøjer. Mmh, må bare begynde at gå i min kærestes trøjer.
Men mest af alt, så glæder jeg mig bare så meget til at få min søn i armene. 

4 gange til jeg er færdig i vuggestue.
2 dage til sidste lægebesøg.
11 dage til jordemoder besøg.
12 dage til barnevogn og seng osv. skal hentes.
13 dage til vi skal i IKEA og hente de sidste ting til baby L og tøjskab.
17 dage til sidste scanning.
42 dage til termin.

torsdag den 9. juni 2016

Babyhule


4 ugers forskel - og hold da op, det går pludselig stærkt med maven. Nu kan jeg kan godt se hvad personalet mener fra vuggestuen. "Din mave begynder at hænge", "Og hold da op hvor er du blevet stor i løbet af weekenden".
Jeg ligger ikke selv mærke til størrelsen mere, når jeg i forvejen er "stor". 

I morgen er der 3 uger til at barnevognen bliver hentet, samt tremmesengen og alle de små tilbehør dertil. Det bliver så skønt at vi også skal til ikea dagen efter, så vi kan komme igang med børneværelset. 
Men nu kalder sengen på mig, jeg er godt nok smadret!! Men har nu hellere ikke sovet så meget de sidste 3 dage, så har nok lidt at skulle indhente, så heldigvis for at der snart er weekend. 

onsdag den 8. juni 2016

Gravid billeder





Jeg nyder at min kæreste og jeg har vores eget spejlreflekskamera, og vi derfor til en hver tid kan tage billeder.
Selvfølgelig er vi ikke professionelle, men vi hygger os med det - og det er det, vi egentlig går efter. 

søndag den 5. juni 2016

Uge 32+0




Så er der 8 uger til jeg rammer min terminsdato, 56 dage. Dette betyder også at jeg kun har 25 dage til jeg skal på barsel, men da jeg kun er i vuggestuen 3 gange i ugen, så skal jeg kun afsted 11 gange mere.
Det bliver rigtig skønt at komme på barsel, så vi kan få ordnet tingene så vi kan blive helt klar til at vores søn skal melde sin ankomst. Så jeg udelukkende bare kan koncentrere mig på det.

Selv om jeg nyder min graviditet og min dejlige mave, og vores søn som er indeni, så glæder jeg mig nu mest til at han kommer ud, og jeg får min krop for mig selv. Så jeg igen kan passe mit tøj igen.

Ifølge min-mave.dk så skulle baby være omkring 42 cm, og have en vægt på omkring 2 kg. Men vores søn har altid været mindre end det normale, så vi skal nok regne med at han vejer mindre og omkring de 1600-1800g.
Lidt øv at der er en måned til vores sidste scanning, for jeg kunne da godt tænke mig at vide størrelsen på ham.