Uge 39

Så ramte jeg også uge 39! (39+1 i dag). Jeg er virkelig spændt på hvornår han vælger at komme ud, bare han ikke vælger at komme ud hverken i morgen eller den 30 - for de fødselsdage er optaget. Jeg tør ikke tage for langt væk, simpelthen i frygt for at ikke være i Danmark og føde. Om overskuddet er til det, tror jeg nu hellere ikke den er der. De eneste steder jeg egentlig vil være pt, er hjemme i lejligheden eller hos min mor. Stranden når det er varmt er nu også ok. 

Men ellers så hælder jeg mest til at være hjemme, og så få ordnet de sidste små ting som jeg nu magter. Min graviditet har været nem, og den er bare fløjet afsted, men jeg kan virkelig godt mærke på mig selv, at jeg snart ikke magter den store mave mere. Selv om min graviditet har været nem, så døjer jeg desværre med hævede fødder nu og ben, og ih hvor gør det bare ondt!!
Er godt nok glad for jeg ikke har døjet med det lort fra uge 20, og det heldigvis kun er kommet her i de sidste uger.
Andre højgravide ved også hvilket helvede denne varme er, og hvor dårligt man sover om natten, og så er det hellere ikke fedt at når man endelig sover, så skal naboen over en larme eller dem inde ved siden af, det er rigtig typisk.

Men nøj, jeg elsker opmærksomheden som man får, når man render rundt i sommertøj og viser sin gravide mave frem. Men jeg bliver dog overrasket over, når fremmede mennesker mærker en på maven, der er en grænse. Det er så heldigvis kun sket en gang, og der er hellere ikke store chancer for det kan nå og ske igen. Selv om jeg er træt af min store mave, så elsker jeg indholdet allerede. 

Jordemoder besøget gik forresten rigtig godt. Han lagde som han skulle, dog lagde han ikke fast og derfor skal jeg igen til jordemoder, for hvis han nu har fået vendt sig.
Men nu ser vi, om vi når jordemoder besøget eller om jeg er gået i fødsel i stedet. Men han er blevet skønnet til at veje 2900g, og de regner med at han kun bliver omkring 3200g. Så smukt - følger sin egen kurve og sin mor. 

Uge 38

Ventetiden er begyndt at blive rigtig irriterende, for jeg ved snart ikke længere hvad vi dog skal give os til. Efter jeg er kommet på barsel d.30 juni har jeg fået malet kravlegård to gange, vi har været i ikea, vi har samlet kommoder, vi har malet vores køkken, vi har gjort puslebordet klar, samlet kravlegården og tremmesengen, barnevognen er hentet og vi har flyttet om inde i stuen og soveværelset.
Fået lavet en ny gips mave, og min kæreste mener at hvis jeg alligevel rammer uge 40, at vi skal ha lavet en ny. Hvor vil han ha alle de maver henne? Og ham som var imod gips maven i starten, haha. Og selvfølgelig har jeg også fået bagt lidt kage, og boller. Ih. KOM NU UD BABY L! 

Nu er kæresten gået på jagt efter pokemons, jeg hygger lidt ved pc og ellers får vi set en masse film og serier. Harry Potter fra 1 til slut, Pretty Litte Liars og Criminal Minds. Og tror snart jeg går over til bøger, for ved hellere ikke hvad vi skal se snart.

Jeg har været ude og gå, været nede i byen og helt sikkert været ude og få taget nye billeder. Han kan jo komme når som helst, og jeg vil da gerne indrømme at jeg de seneste dage troede at jeg snart ville gå i fødsel. 

Smerter i lænd der kom og gik, men var svære at tage tid på. Sammentrækninger i den nederste del af maven og massere af ubehag. Ja, her troede og håbede jeg virkelig på at der var optræk til noget, for jeg vil så gerne have ham uuuud.
Og den anden nat vågnede jeg med stærke smerter i højre side af maven, og jeg tænkte.. Er det nu? Smerten forsvandt ikke, jeg kunne ikke vende mig for smerten, men da jeg endelig tvang mig op at sidde blev smerten blidere, og så har der ikke været noget siden udover en lille smule ubehag i lænden. Øv.

Hvad kan jeg / vi give os til? - I morgen skal vi til jordemoder, og jeg er SÅ spændt på hvordan han ligger, for jeg tror ikke på at han ligger som han skal.. 

36 uge, fødegangen & ikea

Alt kan jo ikke være en dans på lyserøde skyer hele tiden, og alt kan hellere ikke fortsat være godt i en graviditet heller.
Jeg havde i fredags ikke mærket noget som helst til lillemanden udover en hikke en enkelt omgang. Da jeg i 3 timer ikke kunne få ham til at sparke på trods af at jeg spiste jordbær, drak koldt saftevand, spiste isterninger som plejer at være et kæmpe hit og virkelig puffede godt til maven, så måtte vi ringe til fødegangen.

Jeg lå med en strimmel på maven i godt 2-2,5 times tid fordi jordemødrene var utilfredse med hans høje puls.
Vi holdte på et tidspunkt en pause for de ville tjekke om jeg havde feber, og ville tjekke min urin. De kunne se på urinen at jeg ikke havde drukket nok, og nok var dehydreret eller på vej til det. 

Jeg fik en masse saftevand og 15 minutter efter cirka begyndte hans puls at falde, samtidig med at jeg begyndte at ryste helt vildt.  

Men jeg går ind i uge 36 i dag! 4 uger til jeg rammer termin og en uge til at han sådan set bare kan melde sin ankomst uden at han bliver set som for tidlig født.
Vi begynder også at være helt parate til hans ankomst, vi skal blot ha samlet en kommode vi hentede i ikea i går + det løse til pusebordet og så få malet det sidste af kravlegården og så få sorteret det allersidste tøj og få det lagt i kommoderne. 

Min kæreste tror jeg føder før, og jeg tror at jeg går over tid. Spændende hvem der får ret :P. 

Idag har baby L det godt, og er super meget aktiv igen. 

28 june 2016

I går gik jeg langt om længe på barsel, en lækker følelse at have. Det eneste jeg skal lave de næste 4 uger er at få sovet en masse, og få gjort de sidste klar til hans ankomst. Hvis han melder sin ankomst til termin, og ikke 2 uger før!
Det har selvfølgelig været med blandede følelser at jeg nu er på barsel, og i går havde sidste dag i vuggestuen.
Aldrig har jeg været så glad for at ha været i praktik et sted, som jeg var i vuggestuen. Jeg har været deroppe i 17 uger, og sidder her og føler jeg blot startede i sidste måned.

Jeg indrømmer at jeg kom derop med næsten ingenting, og jeg kommer derfra med så meget. Selvfølgelig er der forskel på at passe andres børn, og så sit eget, men jeg har været igennem situationer og lært ting som jeg kan bruge til noget.
Jeg kommer så meget til at savne at jeg ikke skal op klokken tidligt, for at komme afsted, men igen er det også super lækkert at jeg nu blot bare skal fokusere på at få gjort vores kravlegård ren, få den malet, komme til IKEA og hente flere kommoder til lejligheden og baby L's værelse - og lidt ekstra til lejligheden.
Få sorteret i det sidste baby tøj, få det sidste vasket - som min mor har hjulpet med og taget halvdelen med hjem for at vaske.
Og så handler det også bare om, at vi skal ha hentet barnevogn og seng hjem - snart er vi 100% klar til at han til enhver tid kan melde sin ankomst. 

Der er i hvert fald mange som venter spændt på ham. Jeg er rigtig spændt på hvordan vi skal indrette baby L's værelse, men jeg vil nu hellere ikke gøre for meget ud af det, da lejlighederne skal laves om - og dette får vi først mere af vide om den 4 juli, som heldigvis også er snart !!
Men glæder mig til at kunne bare sidde og egentlig vente på at han kommer til verdenen, hihi.

Uge 34 !

Nu vil jeg gerne være ærlig, nu magter jeg snart ikke at være gravid mere. Har jeg egentlig ret til at føle sådan? Min graviditet har været så nem, men nu kan jeg godt mærke at jeg snart ikke gider mere. Kan min kæreste ikke lige snuppe de sidste 6 uger? Haha. 

Jeg ved ikke hvad det er der gør, at jeg ikke magter mere - for jeg elsker min mave, jeg elsker opmærksomheden og de komplimenter man får.
Jeg tror det er følelsen af at han er blevet så stor, og fylder så meget. Og så gør det rigtig ondt når jeg bøjer mig forover, ja, det begynder virkelig at blive besværligt at være gravid. 

I går havde jeg også den mest trælse mavepine øverst i maven. Ikke noget der varede dagen lang, men det kom - det gik, og det kom tilbage. Det gjorde ondt øverst oppe når jeg sad ned, og når jeg bevægede mig eller rejste mig op så flyttede smerten sig til højre side af maven.
Og da det til sidst gjorde så ondt, at jeg ikke kunne bevæge mig, så blev det til at jeg måtte gå i seng. Og nu er der ikke mere - heldigvis for det. 

For selv om jeg ikke magter at være gravid længere, og egentlig bare gerne vil have at han kommer ud, så vil jeg nu helst vente mindst 3 uger til han skal melde sin ankomst. Bare som minimum.  

Jeg synes det er super lækkert at der kun er 6 uger til termin fra i dag af, plus 2 eller minus 2 uger afhængig af hvornår han vil ud.
Jeg glæder mig meget til at komme af med maven, så jeg igen har mit tøj jeg kan hoppe i. Snart er alle mine trøjer for korte, selv mine graviditetstrøjer. Mmh, må bare begynde at gå i min kærestes trøjer.
Men mest af alt, så glæder jeg mig bare så meget til at få min søn i armene. 

4 gange til jeg er færdig i vuggestue.
2 dage til sidste lægebesøg.
11 dage til jordemoder besøg.
12 dage til barnevogn og seng osv. skal hentes.
13 dage til vi skal i IKEA og hente de sidste ting til baby L og tøjskab.
17 dage til sidste scanning.
42 dage til termin.

Babyhule

4 ugers forskel - og hold da op, det går pludselig stærkt med maven. Nu kan jeg kan godt se hvad personalet mener fra vuggestuen. "Din mave begynder at hænge", "Og hold da op hvor er du blevet stor i løbet af weekenden".
Jeg ligger ikke selv mærke til størrelsen mere, når jeg i forvejen er "stor". 

I morgen er der 3 uger til at barnevognen bliver hentet, samt tremmesengen og alle de små tilbehør dertil. Det bliver så skønt at vi også skal til ikea dagen efter, så vi kan komme igang med børneværelset. 

Men nu kalder sengen på mig, jeg er godt nok smadret!! Men har nu hellere ikke sovet så meget de sidste 3 dage, så har nok lidt at skulle indhente, så heldigvis for at der snart er weekend. 

Gravid billeder

Jeg nyder at min kæreste og jeg har vores eget spejlreflekskamera, og vi derfor til en hver tid kan tage billeder.
Selvfølgelig er vi ikke professionelle, men vi hygger os med det - og det er det, vi egentlig går efter. 

Uge 32+0

Så er der 8 uger til jeg rammer min terminsdato, 56 dage. Dette betyder også at jeg kun har 25 dage til jeg skal på barsel, men da jeg kun er i vuggestuen 3 gange i ugen, så skal jeg kun afsted 11 gange mere.
Det bliver rigtig skønt at komme på barsel, så vi kan få ordnet tingene så vi kan blive helt klar til at vores søn skal melde sin ankomst. Så jeg udelukkende bare kan koncentrere mig på det.

Selv om jeg nyder min graviditet og min dejlige mave, og vores søn som er indeni, så glæder jeg mig nu mest til at han kommer ud, og jeg får min krop for mig selv. Så jeg igen kan passe mit tøj igen.

Ifølge min-mave.dk så skulle baby være omkring 42 cm, og have en vægt på omkring 2 kg. Men vores søn har altid været mindre end det normale, så vi skal nok regne med at han vejer mindre og omkring de 1600-1800g.
Lidt øv at der er en måned til vores sidste scanning, for jeg kunne da godt tænke mig at vide størrelsen på ham.

DAY

Nu begynder jeg som gravid at have svært ved at holde den sommer varme luft ud. Puha, ligemeget hvor lidt tøj jeg har på, så er varmen godt nok ved at slå mig ud.. Tror jeg flytter mig ind i soveværelset, der skinner solen ikke ind eller tager mig et koooldt bad, for hold nu op hvor det frister.. Og solen er ikke engang fremme som sådan, det er overskyet.

Kæresten og jeg har fået handlet ind, og vi er begyndt at handle ind for kun 1-2 uger ad gangen, da vi ikke har meget plads i fryseren.
Vi har tænkt meget over hvad vi har købt, og kun købt det vi mangler. Vi har handlet for 700 kroner og tror vi har nok mad til 2 uger, super nemt og super lækkert.
Rugbrød, ting til smoothie, til pastasalat, massere af kød koletter fordelt i 5 poser med 2-4 stykker i hver, kylling og en stor nakkefilet. Gær til hjemmelavet franskbrød og boller. Pomfritter og en masse sundt. Og selvfølgelig mere som man nu behøver.

Jeg skal i hvert fald væk fra den varme stue, og i et køligere værelse så jeg kan få arbejdet på en mad uge plan, mens jeg nyder en kold smoothie. God dag til jer læsere :).

Min graviditet

Det er lidt sent at jeg har oprettet denne blog, da jeg i dag er i uge 31+0.

Det var den 27 november 2015 - en lille måned efter min kæreste og jeg flyttede sammen, at jeg fandt ud af at jeg var blevet gravid. Men jeg turde ikke stole på graviditetstesten da den ugen forinden var klar negativ.
Jeg fandt den gamle frem og lagde mærke til at den var meget svag positiv. Selvfølgelig kørte der en masse tanker rundt i mit hoved, men der var altså ingen tvivl om at vi skulle beholde dette barn. På trods at det slet ikke var et planlagt barn, så var og er jeg altså i mod abort.

Men jeg turde stadig ikke stole på at jeg var gravid, selv om jeg nu stod med 2 positive teste. Jeg tog en mere - og den var mere tydelig positiv, men grunden til jeg ikke turde stole på det, var at lægen havde fortalt os at chancen for vi kunne blive gravide sammen var meget lille.
Jeg fik kæresten til at køre efter en enkelt test, og af andet mærke - for kunne jo være der var noget galt med mærket af de positive teste.
Men den test viste også positiv, og så måtte jeg bare indse at jeg var gravid. 

Der gik længe før jeg kunne komme til lægen, og jeg gik og frygtede hvordan folk vil tage det, at jeg var blevet gravid. Det måtte ud - for jeg kunne ikke vente med at fortælle folk det, for det gik mig meget på at jeg gik og var så bange for folks reaktioner.
Vi valgte at fortælle min mor og stedfar det først, og det var nok dem jeg var allermest nervøs for, for jeg begyndte at græde, men de holdte om mig og fortalte at det nok skulle gå. Selvfølgelig var de nervøse for fremtiden, når vi nu ingen uddannelse havde. Jeg forsikrede dem om - at selv om jeg venter baby L, så forhindrer det mig ikke i at få en uddannelse mens. 

De næste var min kærestes familie, og min kæreste har en søster som fik første barn som 18 årig, så dem var jeg overhovedet ikke nervøs for - det ligger til deres familie at være unge forældre.

Min far fik det af vide og han spurgte om det ikke var for tidligt at blive forældre, jo, jeg kunne godt sige at det var det. Desværre fortalte min far min søster det, inden jeg selv nåede det og det er min søster dybt skuffet over, at hun var en af sidste. Men det er svært at fortælle dem alle det, når jeg er nede i sønderjylland, og de er oppe i det midt-vestjyske. Jeg fik fortalt min mormor det - og jeg husker stadig det smil på hendes læber da hun fik af vide at hun skulle til at være "oldemor". 

Folk har taget det lidt forskelligt, men jeg er slet slet ikke i tvivl om at baby L bliver elsket af mange, og mange vil ham det bedste ud over hans forældre. Min mor bliver mormor for første gang, og min mormor bliver olde for første gang.

Min graviditet har været utrolig nem. Jeg har ikke haft problemer med morgenkvalme, bækkenløsning eller have trang til en masse usundt. Jeg har døjet med at være meget træt i starten, som udviklede sig til at jeg nemt blev svimmel / utilpas, men at jeg også begyndte at få ondt i lænden.
Men der var ingen tegn på bækkenløsning, men jeg skulle bare tage den med ro og få trænet min ryg. Og at jeg selvfølgelig ikke skulle bære på for mange børn henne i vuggestuen. 

Samme dag som min læge tjekkede mig for bækkenløsning, var også den dag hvor jeg sent aften måtte en tur på fødegangen. Uge 24 begyndte jeg at få stikkende fornemmelse i begge mine ben efter jeg havde været en tur på toilettet, jeg lagde mig på sofaen og de forsvandt langsomt mens min kæreste nussede mig på benene.
På sofaen lå jeg i cirka halvanden time, så tv og bare slappede af da en smerte i min højre side af maven begyndte at snige sig frem, langsomt op til en voldsom smerte og som ligeså langsomt gik væk igen. Dette fortsatte altså i 30-40 minutter, og jeg er sikker på at det havde været nogle plukveer / begyndende veer.
Fødegangen blev ringet op - og de vil gerne have at jeg kom med det samme, for jeg måtte ikke have ondt på den måde - endnu. Bettemanden var aktiv og havde det godt i maven, så de mente at jeg havde haft en for stresset dag, og at jeg skulle tage den med ro. 

Jeg blev også sat ned i tid i vuggenstuen efter den tur på fødegangen. Og det hele begyndte at gå bedre - troede jeg.
Nu gør det konstant ondt i mit ene ben, og det er så svært at beskrive hvordan smerten føles og hvor den egentlig sidder. Men den går fra hoften og ned til knæet - og nogengange helt ned til foden.. Lægerne mener at jeg "bare" skal slappe af, ikke gå eller stå for meget. Og slet ikke løfte for meget. Min graviditet har været dejlig og nem - indtil nu.. 

Jeg vil gerne have de sidste 9 uger overstået plus, minus 14 dage. Jeg vil snart gerne møde vores søn, jeg vil snart gerne kunne mysse på ham og få min krop for mig selv igen. Holde ham tæt, give ham massere af kærlighed og god opdragelse.
Jeg glæder mig til alt hvad der venter os - både det gode, og det mindre gode.  

LGM - hvem er vi?

Jeg er en 19 årig kommende mor, og faren er en 21 årig kommende far. LGM er vores kommende søn, L er hans fornavn og GM er hans kommende efternavn. Jeg er lidt i mod at offentliggøre hans navn, for jeg sidder med frygten for hvis han nu ikke ligner en med det navn, vi har snakket om.
Hans navn er desværre blevet fortalt til nogle, ganske få i familien og ganske få af de tætteste venner, og det har bidt os i røven - for nogle har købt sutter med hans navn på. Men vores egen fejl, helt bestemt.

Netop det man gerne vil undgå, hvis navnet nu ikke passer til ham. 

Jeg har siden 1 marts 2016 været i praktik i en vuggestue, og mit forløb stopper den 30 juni når jeg skal på barsel. Det er egentlig min mødregruppe som fik mig fra skole og i en vuggestue i stedet, fordi de mente at det ville være allerbedst for mig, for at samle erfaring inden min egen søn kommer til verdenen.
Jeg er blevet opfordret til at vælge en uddannelse inden jeg går på barsel, og jeg er kommet frem til at jeg indtil videre tager ind på sosu skolen efter min barsel. Selvfølgelig skal jeg ha fat på en plan B. Hvad min plan B er - det ved jeg ikke endnu, men jeg kunne godt fristes til at tage min 10 klasse, som jeg aldrig fik gjort færdig. 

I kan næsten regne min termin ud, når jeg skal på barsel den 30 juni. Jeg har termin den 31 juli eller starten af august. Hvor meget barsel jeg tager, afhænger af hvilken uddannelse jeg skal ind på eller begyndende uddannelse. Min kæreste snakker om at jeg skal have det hele, men fx sosu skolen har nogle sjove tidspunkter at optage folk på, omkring januar-februar hvis jeg husker rigtigt, og til august, og min barsel holder ikke helt til august, så der er måneder tilbage af barslen hvis det er sosu jeg skal på.
Og så kan min kæreste selvfølgelig tage resten, men det finder vi ud af når vi kommer dertil. Stille og rolig. Hans undskyldning for at jeg skal have hele barsel er jo han alligevel er hjemme, fordi han er på fjernundervisning.
Det minder mig om at jeg kun har en måned tilbage i vuggestue, og jeg inden længe har et barn i mine hænder. Uh, det bliver så spændende, så udfordrende, men nøj vi glæder os! Os begge og familierne.. 

Hvad min kæreste lige pt laver, det ved jeg ikke, men jeg ved at han skal i gang med sin 9 klasses eksamen - han kan desværre ikke så meget uden den. Han laver noget skole, så jeg skulle ikke undre mig at han varmer op til 9 klasse.
Min kæreste og jeg har været kærester siden den 3 august 2013 og kendt hinanden siden maj 2012. Baby L er slet slet ikke planlagt, MEN han er stadig ønsket og elsket allerede.